Regionalfonden

I 2021-2027 investerer EU’s Regionalfond 1,8 mia. kr. i aktiviteter, der skaber udvikling i hele landet. 

Mand med VR-briller - stockfoto

Foto: iStock/fotografixx

Regionalfondsprogrammet 2021-2027 er målrettet udvikling og omstilling af små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Derudover investerer EU’s Regionalfond i digitale løsninger, der kan drive virksomhedernes digitale omstilling og fysisk infrastruktur, som kan styrke bæredygtig lokal udvikling.

EU’s Regionalfond medfinansierer projekter, der skal:

  • Fremme cirkulær økonomi
  • Styrke virksomhedernes innovationskapacitet og udvikling af nye løsninger
  • Styrke virksomhedernes konkurrenceevne
  • Udvikle en velfærdsteknologisk styrkeposition
  • Fremme bæredygtig udvikling af levende bymidter i små og mellemstore byer
  • Tiltrække private investeringer gennem udvikling af turismeinfrastruktur
  • Drive virksomhedernes digitale omstilling

Hovedparten af midlerne fra Regionalfonden udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Midlerne til bæredygtig udvikling af levende bymidter bliver dog udmøntet af et særligt indstillingsudvalg.

Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for Regionalfonden i Danmark.

Læs mere om Regionalfonden

Læs mere om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Se åbne, tidligere og kommende ansøgningsrunder


Sociale medier

I Danmark har Regionalfonden ikke selvstændige SoMe kanaler. Støttede Regionalfondsprojekter eller kommende annonceringer omtales imidlertid på nedenstående LinkedIn sider:

Gå til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses LinkedIn profil

Gå til Erhvervsstyrelsen LinkedIn profil